Sale Off
25 Februar JazzHouse - Tigeroak og Abekejser
40,00 kr
79

JazzHouse åbner igen dørene på 27B i Klostergade i Kolding til en MEGA hyggelig aften med lækker jazz, total hygge og vild stemning.
Dette er også release party for Tigeroaks nye album: Living and Living
Oplev to koncerter og vinyl DJ i pauserne.
Program:
18:00 – Dørene åbner
19:00 – Tigeroak release koncert
20:15 – DJ
21:00 – Abekejser
22:15 – DJ
23:00 – Vi lukker og du går videre i byen

Billet i døren eller i forslag:

Unge under 30 eller studerende 40 kr. (inkl. En øl)
Medlemmer af en jazzklub 80 kr.
Normal billet 120 kr.

JazzHouse Kolding er Jazz I Trekantens unge jazzklub, drevet af unge, for unge og med unge musikere på
scenen. I foråret 2023 holder vi tre storslåede dage med DJ, hygge, billig bar, god stemning og selvfølgelig
masser af levende jazzmusik.

Vi mødes på 27B fra kl. 18-23 på disse tre dage i foråret 2023:
Lørdag d. 25/2: Tigeroak & Abekejser
Fredag d. 24/3:
Fredag d. 21/4
Om aftenens to bands:
Tigeroak:
Den danske neosoul-duo ’Tigeroak’ består af Laurits Steen Møberg, elektronisk musiker, producer og
guitarist, og Anna Prinds, vokalist og lyrisk komponist. Tigeroak henter inspiration blandt Londons
undergrundsjazz og hiphop, som blandet med nordiske indflydelser, bidrager til deres nuancerede
lydpalette. Ved at kombinere elektroniske neosoul-grooves med figurative tekster og melodiske omkvæd,
siger Tigeroak med at skabe et rum, hvor alle kan nyde musik med et mere eksperimentelt fokus.
Tigeroak blev i 2022 udpeget til Jazz Danmarks Jazzkonkurrence, og har medvirket to gange i DR’s
programserie “Sammen - Hver for sig”, deres koncert til festivalen ”Jazz and Words” blev de blandt andre
nomineret til en DMA for årets nytænkende koncertoplevelse. Duoen har flere gange spillet koncerter i
Paris og har indspillet musik til deres kommende album i bl.a. Angel-og Abbey Road Studios i London.
Albummet ’Living and Living’ udkommer d. 23. februar og kan købes på JazzHouse.
Abekejser:
Abekejser har for længst charmeret både danske og internationale lyttere med deres vitale og legesyge
udtryk. Her forenes blændende sammenspil og groove med en flabet elegance og en lyst til at sprede ren
musikalsk energi til publikum.

Den sprudlende kvartet udspringer af Aarhus’ kreative musikmiljø, men har appetit på at udforske hele
verdens mangfoldighed i deres musik, der med smittende livsglæde og masser af action udfolder et særligt
univers, hvor ideerne bobler frigjorte fra snævre genrebegrænsninger. Her er håndspillet nerve og jazzet
improvisation, men også spacede synths, elektroniske beats, sprælsk afro funk og inspiration fra
hiphoppens rå rytmer. Det er jazz med både street cred og intergalaktiske perspektiver - altid med
musikken tæt forbundet til kroppen og med et løfte om at få dig til at danse.
Selv udtaler bandet: “Hele vores grundpræmis for at spille musik, og især i det her band, er at det både skal
være krævende og sjovt. Vi har været venner i mange år nu, og vi elsker stadig bare at spille med hinanden
og kan vi få publikum med på at danse, så har vi også en fest på scenen”
Line Up:
Jeppe Lavsen – Guitar
Jon Døssing Bendixen – Keys
Adrian Christensen – Bas
Frederik Bülow – Trommer