Dørene åbner kl 19.00
Showet starter kl 20.00
GÆSTERNE barsler med nyt album, der gør op med bucket-list tilgangen til vores egne liv.
”Det er som om, at alt er blevet et show, hvor vi alle skal være andet, end vi i virkeligheden er. Vi
ender med at være ansatte i vores egne, personlige brands, i stedet for at turde at være os selv,”
fortæller GÆSTERNE om baggrunden for deres kommende, andet album ”Vi Kan Mødes I
Virkeligheden”, der udkommer den 3. november i år.
I en verden, der bevæger sig i et tempo, de færreste kan følge med til, hvor idealerne er perfekte
og uopnåelige og hvor virkeligheden er blevet glemt, tager GÆSTERNE trykket af på deres
kommende album - albumopfølgeren til debuten I Mørket Er Der Ingen Der Skal Sidde Alene
(2021), der satte duoen på landkortet med radio-rotation, høstede enstemmig anmelderos og
bragte sangskriver-parret på to Danmarks-turnéer hos publikum over hele landet.
Nu har sangskriverne Juncker og Breum skrevet og indspillet 10 nye sange, der uddyber deres
musikalske venskab - og skal minde os om, at vi skal huske at være til stede i vores egne liv.