10. September <br> Foredrag <br> En hooligans beretning - Testaften
10. September <br> Foredrag <br> En hooligans beretning - Testaften

10. September
Foredrag
En hooligans beretning - Testaften

Normalpris 75,00 kr
Stykpris  pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Foredraget starter kl 19:00

Dørene åbner kl 18:30. Der vil være muligt at bestille bord på Tobbers så man kan spise inden showet. Senest kl 17:00 så I kan nå at spise inden showet

 

Et foredrag af Jan “Tændstik” Carstensen.
Livet som Brøndby-Hooligan. Før. Under. Efter.

 

Vi gør opmærksom på, at dette foredrag IKKE har til hensigt at glorificere Jans fortid. Det vil IKKE være et foredrag bygget på røverhistorier om alle de øretæver, der er blevet givet og taget. Derimod er formålet, at gå en tur igennem fortiden, og se på den med nye og friske øjne.


Som barn/ung dreng voksede Jan op, i en helt almindelig forstadsfamilie. I hvert fald set udefra. For Jan er vokset op med en far der både drak og slog. Han blev opdraget under præmissen ”kæft, trit og retning”.
På trods af de hårde vilkår, havde Jan hele barndommen og ungdommen en plan for resten af livet. Han ville være politimand. Og vejen dertil, skulle gå igennem Forsvaret for at blive sergent, da dette ville forbedre hans chancer for, at blive optaget på politiskolen.

Som ung teenager begyndte Jan og hans venner at komme meget på Brøndby stadion. De så alle op til de højtråbende fans. Der gik ikke længe før de unge drenge blev budt velkommen med åbne arme, af de store alfa-hanner i hooliganmiljøet. De gav Jan den kærlighed, han aldrig havde følt. Og dér blev Jan forført af den gode stemning og fællesskabet.
Men Jan vidste godt, at det var et skråplan, for en plet på straffeattesten kunne spænde ben for drømmen om, at blive betjent. Jan trak sig fra miljøet for at aftjene sin værnepligt, og holde øjnene på bolden.

Jan var en god soldat. Han blev uddannet sergent som planlagt, og han stod til at få forlænget sin kontrakt, indtil der skete en rokade blandt hans ledere. Den nye Officer brød sig ikke om Jan. Kontrakten, der ellers lå klar til at blive underskrevet af Jan, blev rykket i stykker for øjnene af ham… 14 dage efter udløb hans kontrakt, og han stod uden arbejde, fremtid og fællesskab.
Kort efter var der Påskefrokost i blandt hooligangrupperingen; Southside. Jan deltog. Han blev budt velkommen med åbne arme og kærlighed. Igen havde han et fællesskab. Et fællesskab der trak ham i en helt anden retning, end at blive politibetjent.